Fødselsdag
At have fødselsdag er en stor begivenhed i dit barns liv, derfor vil vi her i børnehaven gerne være med til at gøre dagen festlig!
På stuen dækker vi op med lys og flag.Vi hygger, snakker om gaver, synger fødselsdagssang og råber HURRA. Børnehaven har lavet en lille gave til dit barn.
Vi kan ikke invitere jer forældre til at deltage, da det vil skabe for meget uro for de andre børn. Men I må gerne komme med lidt spiseligt, så servere vi det gerne for de andre børn.
Nogle gange bliver vi inviteret hjem til fødselsdag. det er rigtig hyggeligt, det betyder meget for dit barn at vise "sit" hus, værelse og legetøj til sine kammerater.
Fødselsdage er forbundet med hygge og i Danmark er hygge forbundet med mad.
Fødselsdage kan sagtens fejres med brød, frugt og grønt, måske anrettet lidt festligt., og kun en lille smule kage, is eller slik. (Tænk på at dit barn deltager i ca 20 fødselsdage pr. år her i børnehaven). Snak med personalet, hvis der er noget, du er i tvivl om eller har brug for inspiration.
Vi vil sige nej tak til at få en slikpose i hånden, når vi skal hjem fra fødselsdagen. Som vores sundhedsplejerske siger: Vi voksne giver jo heller ikke vore gæster en flaske vin i hånden, når de går hjem!!