Forældresamarbejde - Gensidige forventninger

 Vi beder jer om:

  • at I taler positivt om Børnekompasset med jeres børn - og husk at sige godmorgen både til børn og voksne.
  • at I indgår i et ligeværdigt og forpligtende samarbejde om jeres barns udvikling og trivsel.
  • at børnene er klar til dagens udfordringer når de kommer. Børnene får den bedste dag hvis de er udhvilede, raske og mætte.
  • at I giver børnene en sund og nærende madpakke med, som også er let at spise når vi er på tur.
  • at børnene har tøj på som egner sig til en aktiv hverdag både ude og inde - og husk skiftetøj.
  • at I skriver navn på madkasser, i tøjet og sko/støvler.
  • at I hjælper os med at lære børnene at rydde op og passe på deres ting - start med at være gode rollemodeller.
  • at I overholder Børnekompassets åbningstider, og skriver på Tabulex hvornår I henter. 
  • at I holder jer sig orienteret på Tabulex om de ting der sker i Børnekompasset, og melder ferie rettidigt. 
  • at I kontakter os, hvis der er noget I undrer jer over/er utilfredse med.

Det kan I som forældre forvente:

  •  Vi ser forældre som de vigtigste i barnets liv i forhold til trivsel, læring og udvikling.
  • Et godt samarbejde er derfor afgørende for børnenes udvikling, derfor ser vi forældre som en aktiv part og ressource i forhold til deres barn.

Vores samarbejde med forældrene hviler på nøgleord som god daglig kontakt, imødekommenhed, hjertelighed, gensidig respekt, åbenhed, tolerance og forpligtende samarbejde.

 

Dette underbygger vi med:

  •  Vi hilser altid hej/godmorgen til det enkelte barn.
  • Vi har altid tid til at vinke/sige farvel med barnet.
  • Vi har næsten altid tid til en snak, ellers planlægger vi det.
  • Vi interesserer os for familien, vi har bl. a. gode traditioner, hvor vi indbyder hele familien.
  • Vi har her i huset nogle overordnede regler, der jo skal overholdes, men derudover er der god plads til individuelle hensyn.

 

Som professionelle har vi, som pædagoger, en bred viden om børn generelt og om deres udvikling, men lige præcis det enkelte barn ved forældrene mest om. Gennem dialog og ligeværdig samarbejde kan vi skabe et godt institutionsliv for barnet.