evaluering af 1 kvartal 2022

Evaluering 1. kvartal 2022.

 

Vi har arbejdet med krop, sanser og bevægelse.

 

Målet:

 

”Børnene skal lære deres krop at kende.

De skal lære deres sanser at kende.

De skal have kendskab til deres styrker og begrænsninger. (Få indsigt i hvordan man ”kan” overkomme begrænsninger eller sige pyt til at man ikke kan ENDNU.)

Få kendskab til forskellige sanglege og bevægelseslege.

Lære sine egne grænser at kende samt lære at læse andre børns grænser og hvornår de er overtrådt. Vi vil arbejde os frem imod en fællesafslutning, som børnene igennem ugerne har forberedt sig på. ”

 

Vi har haft nogle sjove og udviklende uger i begge huse. Temaet lægger op til det, vi i forvejen vægter højt hver dag.

 

Børnehaven har summet af god energi, vi har nysgerrigt fulgt med i hinandens forskellige aktiviteter. Vi har ladet os, inspirere af hinanden og har derved fået nye ideer til alle børnegrupper. Vi har alle lyst til at fortsætte med temaet, da vi slet ikke er færdige med at forbyde os og udfordre hinanden.

 

Kan nævne nogle af aktiviteterne:

  • Samlinger, med fokus på sang, fagter og kroppen.
  • Tegnet selvportrætter (hvor de i fællesskab skulle hjælpe hinanden med øjenfarve osv., god samarbejdsøvelse)
  • Gymnastik i kælderen, på gangen og uden for.
  • Lavet motorikbaner.
  • Ture til bakker og ujævnterræn som indbyder til løb, hop og rulle.
  • Leget med kartoffelslim og modellervoks (udfordre sanserne).
  • Smagt surt, sødt og syrligt.
  • Gætte hvad der er i spande: uh er det ulækre slimede orm eller hvad? Gys blandt med fryd.
  • Ture med børnehavens cykler på stien og området omkring børnehaven.
  • Hop på vore air track måtter.
  • Talt om kroppen (hjerte, lunger osv., tegnet hinanden på store stykker papirer)
  • Bestået motorik-kørekortet.
  • Og meget mere:)

 

 Afslutning i vuggestuen:

 

Vi havde været så heldige, at vi havde fået tilbudt en dag med TUMLEKARAVANEN gennem trygfonden. Dagen var tilrettelagt af tumlekaravanens personale.

Hun guidede os igennem en sjov og meget nærværende formiddag, hvor der var plads til alle både store og små. Det foregik i Kjærgaarden.

Får vi til buddet igen, vil vi sige ja tak med det samme.

 

Afslutning i børnehaven, var vinter OL på legepladsen. Der var øvet og lavet mange stationer med aktiviteter på legepladsen. Vi var så heldige, at der var faldet sne” meget lidt” men trods alt sne.

I det store hele var OL en succes. Børnene var deltagende og arrangeret. Børnene snakkede efterfølgende om oplevelsen og medaljerne som de selv havde været med til at lave. Aktiviteterne var gode, men til næste OL kunne man lave aktiviteterne mere selvkørende, så de voksne havde større mulighed for at være mere guidende, for de børn, som har brug for en ekstra hånd enten til udførslen af aktiviteten eller til at fastholde fokus.