pædagogisk læreplan/årshjul 2021

 

Her kan I læse vores tanker og pædagogiske overvejelser i forhold til vores årshjul.

 

 

 Download: ÅRSHJUL 2021-2022 (docx - 341 kb)

 

1 . kvartal : krop, bevægelse og sanser.

 

Download: Krop, bevægelser og sanser (docx - 24 kb)

 

2. kvartal: kultur, æstetik og fællesskab.

 

Vi har med udgangspunkt i et besøg af Anette Jahn (professionel historiefortæller)

tilrettelagt foråret med udgangspunkt i barnets spor. Vi har været meget opmærksom på, at tilrettelægge  læringsmiljøer, der var afstemt efter den enkelte børnegruppe. Vi har prioriteret tiden og hensynet til det enkelte barns nærmeste udviklingszone højest. Det betyder, at det enkelte barn har kunnet benytte sig af perifer deltagelse, observere og over tid opnå fuld deltagelse. Her spiller gentagelser og den tid, der er afsat en stor rolle.

 

Temaet har været eventyret om prinsessen og tudsen. Inspireret af bogen "Tudsen Tue".

Billedet viser hvordan vi bruger historie fortællingen overfor børnene.

 

Vi har haft mange spændende forløb, vi kan nævne:

 

  • Der har været snakke om, hvordan er man en god ven. Kongen siger til prinsessen "for man skal holde, hvad man lover". 
  • Vi har lavet temadage, hvor vi har spillet teater, sunget og lavet motoriske forhindringsbaner og meget mere.
  • frøslim og mange spændende kreative aktiviteter.
  • haletudse æg til frøer.
  • fest på slottet.
  • øvet os I at hoppe og kvække som frøer.

Børnene har i den frie leg haft mulighed for at inddrage elementer fra vores planlagte forløb.

Nyere forskning viser, at tilstrækkelig med tid i den frie leg, er en vigtig faktor, for at børn kan  fordybe sig og udvikle legen sammen. Der tager mere end 1/2 time , at udvikle, forhandle og

starte en god leg. 

 

  

3. kvartal: Natur, udeliv og science. 

 

Natur udeliv og science i vuggestuen:

 

På alle ture er det overvejet hvilke børn der er med på turene.

2 sanseture til Marbæk
- at det kun var med en uges mellemrum gjorde at børnene var meget trygge i det og vidste hvad der skulle ske anden gang. Vi havde en natur vejleder med rundt begge gange. Vi mærkede naturen på alle måder. Gik i svært terræn, spiste bær, så rævehulen og myretuen, fandt lort som vi undersøgte og gættede hvilket dyr det kunne være fra, kravlede ind mellem træerne og gemte os.

Vi cyklede derud og vi spiste madpakker inden vi cyklede hjem igen.
Vi havde poser med, hvori vi samlede kogler, pinde, mos og hvad børnene ellers lige fandt de synes der var spændende.

Det blev alt sammen hældt ud i vores store ”kar/bord” på legepladsen, så vi kunne snakke om det og på den måde opleve turene igen.
Der var rigtig mange sanseoplevelser på turene- grænseoverskridende for nogle og svært motorisk.

Bustur til dyreskoven.

Gåtur til stranden- vi mærker den våde blæst i kinderne og samler ting med hjem i karet.

2. tur til stranden ser vi på gravkoen der arbejder i vandet og en lastbil med kran.

Der bliver taget mange billeder på turene, som bliver hængt op i institutionen i børnehøjde, så de kan bruges ind i næste tema som er sprog og kommunikation.

I hverdagen:

Vi har taget naturen ind i vuggestuen. Hængt friske grene op i loftet, kogler og siv har stået i vinduet i garderoben. Vi har samlet blade i mange farver i nærområdet og lamineret dem og hængt dem op. Andre blade har vi tørret og de skal bruges til vores julegaver.

 

Børnehaven:

 

Vi har vores årlige udflytter uge i Marbæk, som er en stor Plantage, der ligger ned til stranden.

Det er et kendt sted, derfor er børnene trygge fra starten. De finder hurtigt deres yndlingssteder. Vi har fokus på natur og science.Vi har leget med forstørrelsesglas og indsamlet og studeret mange insekter og sjove fund. Vi har samlet sten og krabber på stranden. Vi har studeret vandmænd; både de friske og hvad der sker, når de har ligget og tørret ind i solen. 

På vores ture har vi indsamlet mange naturmaterialer, som vi skal arbejde videre med i børnehaven. Det gør at vi forbinder naturoplevelser med børnehavens aktiviteter.

Efter en skøn uge, hvor der har været højt til loftet og stor frihed, fortsætter vi i børnehaven.

Vi finder film om hugorme og andre dyr. Vi laver kreative ting af naturmaterialer.

Vi har mange science forsøg, eks synke og flyde. Det var en sjov og spændende oplevelser, der involverede alle aldre. 

I vores evaluering af ugerne, er vi blevet bestyrket i vore "tese" omkring ; vigtigheden af, at koble oplevelser uden for børnehaven med aktiviteter i børnehaven. Det skaber sammenhæng i dagligdagen og i i børnene læring.

 

 

4. kvartal: Kommunikation og sprog.

 

 

Vi har i temaet ”kommunikation og sprog” endnu en gang taget udgangspunkt i en af den styrkede læreplans fokusområder, nemlig de omskiftelige læringsmiljøer med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og dens behov.

Vi har under evaluering, konkluderet at det for os giver mening at vi benytter vores overordnede tema, men individuelt tilpasser forløbene efter husene/stuernes behov og interesse.

Vi har i dagligdagen vægt på sprog, som er under stor udvikling i barnets liv fra 0-6 år.

Vi vægter rim/remser, historielæsning, sang og formidling af sproget i alle afskygninger i dagligdagen. Derfor kan det ikke kun opleves i vores temauger. Det er fundamentet i vores pædagogiske arbejde, at børnene er aktiv deltagende og har mulighed for at være skabere af egen læring. Det er de voksnes ansvar at rammesætte læringsmiljøerne.

Vi fastholder børnene i aktiviteterne, understøtter deres selvhjulpenhed og skaber meningsfulde overgange, via genkendelige sange og rim/remser. Disse ritualer er genkendelige for børnene og vi oplever, at det skaber fokus på det, der nu skal ske.

Vi styrker børnefælleskaber og den begyndende demokratiske forståelse, ved at inddrage børnene i skabelse af læringsmiljøer, der er vedkommende for den aktuelle børnegruppe.

Vi arbejder bevidst med at ” genbesøge” en aktivitet/tur. Her styrker vi børnefællesskabet og sproget.

Eks. tur i Dyreskoven, under middagen vises billeder fra turen, der tales om de forskellige dyr og de arbejdsmaskiner vi så. Her styrkes opmærksomheden, sproget og kommunikationsregler, så som at vente på tur og turde tale højt i gruppen.

Vi gentog succesen fra foråret, hvor vi havde besøg af historiefortælleren Anette Jahn. Denne gang var med temaet ”Sarahs første juleaften.

Vi havde op til besøget ( som var for børnehavebørnene), bagt julesmåkager med mange forskelle krydderier. Her har børnene duftet, sanset og smagt.

Anette fortalte og optrådte for børnene, der blev afsluttet med fortælling og småkager og varm æblesaft blev delt rundt. En fantastisk eftermiddag.

Om aftenen underholdt hun på vores forældremøde for hele Børnekompasset (børnehave og vuggestue), om vigtigheden at læse højt for sine børn. Forældrene var selv med stor succes aktive i formidlingen.

 

Slut evaluering: 

Vi har besluttet at vores årshjul fremadrettet, skal gå fra januar til december. Tidligere gik den fra april til april. D